RootsWeb is funded and supported by
Ancestry.com and our loyal RootsWeb community.
Learn more.
About Us | Contact Us | Copyright | Report Inappropriate Material
Corporate Information | Privacy | Terms and Conditions | CCPA Notice at Collection
Marienlyst Allé 4 3000 Helsingør Tlf. 49 28 36 20 Fax 49 28 36 27 (Læsesal) * 49 28 36 36 (Udlån) Se også: Arkivet
i museet
|
Et
uddrag af de navne man træffer ved nærmere studier af Olai
kirke
|
Dele af kirkebogen Sankt Olai kan læses her:
Foreløbig:
Døde Mænd i St. Olai sogn:
Døde kvinder i St. Olai sogn.
|
|
|
|
døbte qvindekjøn 13. September 1821 til 19. December 1822. |
døbte qvindekiøn 1. jan. 1823 til 25. Dec 1823 |
Sankt Olai Døbte piger 1824 |
Sankt Olai Døbte piger 1825. |
Sankt Olai døbte piger 1826 |
Sankt Olai Døbte piger 1827 |
Sankt Olai Døbte piger 1828 |
Sankt Olai Døbte piger 1829. |
Sankt Olai Døbte piger 1830 |
Sankt Olai Fødte piger 1831 |
Sankt Olai Fødte piger 1832 |
|
Her under kirkebogen for St. Mariæ
"Byens fattiges huus", er fremlagt en
del litteratur
om byen og dens indvånere i de forrige århundreder, - det
er
gratis at kigge. Adressen er:
Til venstre ses indgangen til klosteret, til højre muren om Karmeliterhusets have. Blade af St. Mariæ kirkes historie. Dele af kirkebogen Sankt Mariæ er under udarbejdelse til læsning på din computer: Copulerede:
Døde kvindekjøn i St. Mariæ sogn.
Døde mandkjøn i Sct. Mariæ sogn |
Her en bogliste til inspiration for den der
vil låne
bøger om byen på eget bibliotek:
|
Godthaab Glasværk.
Om Slawerne på Cronborg. Strafarbejde i Danmark var før i tiden ensbetydende med tugthusarbejde eller sagt lige ud: Slaveri.
Strafarbejde blev udstået på Bremerholm indtil 1739 - herefter blev slaverne overført til fæstningerne Nyborg, Københavns Stokhus og Kronborg. - Det har været ubeskrivelige forhold som nok ville afstedkomme højlydte protester fra nutidige forkæmpere for menneskerettigheder. Diciplin, renlighed og forplejning har været en mangelvare. Fangerne sad om natten i uopvarmede fugtige rum i "fæstningens kronværk". Det er de rum i siden af Kronværksportens hvælvinger man passerer når man går ind i gården.
Der var to slags fanger: De ærlige, og de uærlige. For at kende dem fra hinanden var de klædt forskelligt, de uærliges fangedragt var i gule og lysegrønne felter, dem kaldte man "Kanariefuglene". De ærlige var i grå og mørkebrun fangedragt. Dem kaldte man for "Hosebåndsridderne" idet de havde een eller to jernbøjler om benene, og ja, - der var sandelig også nogle med brændemærker i panden!
"Kanariefuglene" var "farlige forbrydere", og var beskæftiget med det hårde vedligeholdelsesarbejde på fæstningen, og under konstant opsyn af bevæbnede vagter. Kanariefuglene var således afskåret fra omverdenen, dog kunne de komme i Sct. Marie kirke en gang om måneden, men de var afsondret fra menigheden, - de havde deres egne pladser i skibet bag prædikestolen. Hosebåndsridderne derimod, var i god kontakt med byens borgere, idet man kunne leje en fange som husslave til at gå til hånde i hjemmet. Her blev fangerne behandlet godt, de fik deres kost hos arbejdsgiveren, og som regel faldt der lidt ekstra ned i deres kurv inden de skulle tilbage til fæstningen. En soldat fra Kronborg fulgte med fangen som opsynsmand, og medens fangen spiste hos familien, måtte vagten pænt stå uden for, til det passede ham at sige tak for mad.
Meget mere om dette emne finder du i: "Helsingør i Sundtoldstiden 1427-1857".
Helsingørs historie kan følges langt tilbage takket være arkiverne. Tingbogen, der blev ført af byskriveren, giver et billede af hvordan livet har formet sig, som for eksempel i dette udrag fra 19. juli 1585:
"ligeledes blev det nu idag omtalt og beklaget at stor uskikkelighed findes på kirkegården med folks svin, lam, bukke og andet sådant der indløber, hvilket ikke bør finde sted.
Så meddelte også kræmmer Johan Kypper, at for nogle få dage siden fik at se på kirkegården at nogle løse svin stod og havde rodet i et barns grav ind til det døde lig.
For at da sådan ukristelig skik og utilbørlighed kan afskaffes og forhindres, er nu i dag blevet givet en alvorlig advarsel om at enhver skal holde sine svin, får, lam, geder, bukke og andet kvæg af kirkegården.
Hvis man efter denne dag finder noget sådant der, da skal mester Christen Skarpretter tage det til sig og beholde det som sit eget."
- forside
på dansk -- Slægtshistorie
hos HUGO