Jens Rasmussen Hübertz, 1794-1855, læge, historiker.

H. var født i Ålborg som søn af en rådmand og købmand og stod i handelslære i sin fødeby og senere i Norge. Han blev student i 1819 og tog i 1824 medicinsk embedseksamen.

Efter kandidattjeneste på Frederiks Hospital var han epidemilæge i Horns herred og gjorde un-der en dysenteri epidemi iagttagelser, han benyttede i en doktordisputats, som han i 1825 forsva-rede i Kiel. 1827-32 var han praktiserende læge i Ærøskøbing, hvorefter han kom til Århus, hvor han i seks år virkede som praktiserende læge. I 1838 udnævntes han til læge ved hospitalet og fattigvæsenet i Ålborg og fortsatte en længere karriere med udforskning af behandlingen af de af-sindige, dvs. sindssyge og åndssvage, da betegnet dårevæsenet, hvor det lykkedes ham at nå frem til en skelnen mellem sindssyge og åndssvage.

Fra 1844 tog han ophold i København, hvor han helligede sig sin litterære og reformatoriske virksomhed. Han blev grundlæggeren af den danske åndssvageforsorg.

I betragtning af, at Hübertz blot fik seks års virke som praktiserende læge i Århus, er hans ind-sats for Århus' historie særlig bemærkelsesværdig.

I 1845-46 udgav han sin Aktstykker vedkommende Staden og Stiftet Aarhus, tre bind, der på til-sammen 995 sider gengiver arkivalier fra perioderne 1404-1599, 1600-1700 og 1701-1837. Med den tids hjælpemidler og arkivforhold var det en stor præstation, og H skriver da også selv i for-ordet til l. bind, at en sådan bog er et af de arbejder, guderne pålægger en forfatter i deres vrede. Det var et for sin tid bemærkelsesværdigt arbejde, det første i sin art. Lignende arbejder for byer-ne Flensborg og Viborg kom først 20-30 år senere.

Som et pionerarbejde har H's værk vel sine mangler, men det står fortsat som et kildeskrift med gengivelser også af tekster, der siden er tabt. Af teksterne er de fleste i bind 1 fra rådstuearkivet, ligesom i bind 2, der dog også har en del tekster fra Århus bispearkiv, fra lavsprotokoller, og fra kopibøgerne kaldet Jyske Registre og Jyske Tegnelser i Danske Kancellis arkiv i Rigsarkivet, mens bind 3 er domineret af tekster fra stiftamtmandens arkiv. Af forordet til bind 1 ses også, at H med sin forståelse for arkivaliernes betydning var forud for sin tid, idet han peger på, at de kan vise, »hvorledes de forskjellige fractioner af samfundedet var stillede lige over for hinanden.« Kildesamlingens form havde også givet ham en forståelse af sprogets udvikling, ikke blot i den indre bygning, men også i den udvortes, skrivemåden, hvor han hæftede sig ved, at man fra slut-ningen af 1500-årene begyndte at bruge store og små bogstaver i flæng.

H's lokalhistoriske interesse havde givet sig sine første udslag i en beskrivelse af Ærø, fra 1834, og 1851-52 udgav han Aktstykker til Bornholms historie 1327-1621, indeholdende også tekster, som han havde fundet i Lübeck. Disse arbejder er udtryk for en samlerinteresse, som også gav sig udslag i hans Århustid i et arbejde for at skabe et naturhistorisk-anatomisk museum i byen.

En samfundsvidenskabelig interesse viste han også i en lille bog Om Bevægelsen i den danske Befolkning, fra 1840, med blik for bevægelserne på grund af ind- og udvandring, med særligt henblik på vilkår og stilling for danske håndværkere og fabrikanter, men dog også med ret ejen-dommelige, ikke tilstrækkeligt underbyggede teorier.

Kilde: Ole Degn "ÅRHUS Byens borgere 1165-2000" (Århus byhistoriske Udvalg 2000).

Hübertz contents    documents contributed by Henning H. Jacobsen, Risskov, Denmark
dnkcen Site Map created December 3 2005 Hugh Watkins