Dok. Nr. 211.
1636. Udtog af Bythings Justitsprotocollen.
7 Januar. Sigillantes: Peder Christoffersen K. M. Byfoged, Augustinus Miller (Byskriver) og Anders Pederssen. Testantes: 8 navngivne Mænd og - Niels Michelsen og Peder Bunde.
I en af de forekommende Sager, hvori Byfogden udentvivl var Part, beklædte Jacop Lauritzen, en Borger, Dommersædet.
14 Januar. Sigillantes: Peder Christoffersen, Aug. Miller og Jacob Lauritzen. Testantes: 8 navn-givne Mænd og - N. Michelsen Schreder og Peder Bunde. 24 Dannemænd vidnede, at 1633 kos-tede 1 Td. Sild 6½ Rdr. 16 β; l Td. Torsk 6½ Rdr. 16 β; 1 Lπ Talg 11 γ med Khavns Vægt; 1 Sπ Jern med Khavns Vægt 11½ Rdr. 16 β; 1 Embder Tagsten xiijj Rdlr. og 1634 1 Td. Sild 5½ Rd., 1 Td. Torsk 5 Rd., 1 Lπ Talg 10 γ, 1 Sπ Stangjern 11. Rd., 1m Tagsten 14 Rdr.
4 Februar. Jacob Lauritzen beklædte Dommersædet i fölgendeSag: Jens Uldriksen var skyldig til Hans Skrams Börn 120 Dr., hvilke velb. Hr. Jörgen Hög til Hammergaard, der, som det synes, boede paa Sjelleskovgaard, skulde modtage. I Selskab med Byfoged P. Christoffersen drog han til Sjelleskovgaard og tilböd Hr. Jörgen Hög Pengene med et Afdrag af 33 Daler, som denne var ham skyldig, men han blev saa slet modtaget, at han tilligemed Byfogden over Hals og Hovede maatte flygte til sin Vogn, som holdt uden for Porten, begge efterladende deres Værger, hvilke efter Vognmandens Vidne, en af Sjelleskovgaards Bönder og Tjenere kom med og bragte dem ved Vognen. Jörgen Hög havde formeret en Regning paa forskjellige Omkostninger etc. paa 176 Daler og nu forlangte Jens Uldriksen, at 4 Mænd nu skulde vurdere de fölgende Varer, som han havde bragt til Thinge for at clarere denne Fordring: 1 Vogn med Beslag, Kurv, Aaset og Stjert 16 Dr., 7 Bukkeskind 12 Sl. Dr., 80 Ganger Heste Sko for 20 Sl. Dl., 2 Tdr. Nödder 5 Dr., 2 Tdr. helkoppet Humle 16 Dr., 109 Al. Silkebaand af forskjellige Slags 13 Dr., 2½γ, 1 Köllert 15 Dr., 1 Pund Tin 3 Dlr., 1 Pund 20γer Kjedelkobber 4 Dlr. 8 β, 3 Dusin Hattebaand 18 Daler, 1 Dusin med Stene udi for 15 Daler . . . . , 1 Sölvske vog 2½ Lod for 7½ γ 1½ Dusin trinde Silke-Hatte-baand 6½ Dlr. 1γ ½ Dusin do. med Frandtzer om for 3 Daler, 4 Dusin trinde Hattebaand med uægte Guld udi for 3 Daler etc. Vurderingsmændene tilböd sig at ville beholde Varerne for Vur-deringssummen, om Jörgen Hög ikke vilde modtage dem.
18 Februar. Sören Clemmendsen tog Dom her ved Aars Bything over 4 indenbyes og 41 udenby-es Debitorer, i Veilby, Kasted, Hasle, True, Tielst, Hesselager etc. etc. alle under een Akt.
10 Marts. I en Retsforhandling omtales Borgemester Söffren Jennssen Frost i Aars, som Slots-skriver paa Skanderborg i Aarene 1608-1612. Hans Hansen Skaaning mödte for Dr. Morten Madsen Superintendent og fremlagde 2 Gjeldsbreve, udstedte af Simon Lauritzen til Wulf Balt-zersen for Specerier og Varer, han i Fjendernes Tid 1627 etc. havde modtaget til Belöb af 700 Dr. Disse Gjeldsbreve vare af W. Baltzersen overdragne til Dr. Morten Madsen, og af denne va-re de, efter Simon Laursens Forklaring, igjen overdragne til Jens Christensen, Hospitals Forstan-der, for et Hus, han af denne havde kjöbt. Ikke desto mindre fordrede Bispen 2 Aars Renter, 84 Daler. Simon Laursen erklærede, at Gjeldsbrevene kun vare udstedte til Wulff Baltzersen, og at de ikke som Vexler etc. kunde bære Renter; 3 vederhæftige Mænd vare Cautionister for Penge-ne, og han vilde kun have med Wulf B. at gjöre. Byfogden dömte, at da der vare 2 uendelige Domme i denne Sag, som ikke vare omstödte af S. Laursen, saa maatte han nu betale Renter ef-ter Endelig Dom. Simon Lauritzen Bundtmager reiste Proces mod Jens Jensen Vinhandler for adskilligt Bundtmagerarbeide, Kjöbmandsvarer, m. m. deriblandt: Afgröden af 2 Gaardes Avl, hvoraf Halvdelen ansloges til 12 Traver Byg og 21 Traver Havre.
17 Marts. Jacob Lauritzen fremstod for Borgemestre og Raad og oplæste en Ordinantz af Aarhus Raadstue af 3 Martz 1636, at Borgemestre og Raad havde truffet denne Overenskomst med 24 Mænd, ("Wij Borgemester och Raad udj Aarhuus, Med xxiiij vnderschreffne Danemend, ssom da udj Aarhuus Raadstue forsamblett war, gjör alle witterligt, Att paa menige Borgerschabs ibm Deris gaffn och Bæste denne effterschreffne Ordinantze, haffuer Beuilgett, och sambtycht") . . .. at naar nogen udleier Huse eller Boder til saadanne, som ikke formaae at udrede Kongens og By-ens Skatter, da skulle Eierne selv udrede disse, og dersom Leierne bortrykkes af Pest, Blodsot, eller andre farlige Sygdomme, "som denn enne Borger Kunde haffue Affschye, och af frycht for denn Andenn", og de ikke formaae at lade deres Döde begrave, da skulle Eierne selv bekoste dem i Jorden.
24 Marts. 2 Stokkenævn angaaende 2 forskjellige Fruentimmers Rygte etc. bestaae hvert af 24 Mænd. Dom over Söffren Rasmussen, et Slegfredbarn föd i Karlby i Nörherred. . . . "och som hand leddig och löss stoed her for Retten, Vdenn nogenn Pinsell eller Tuingsell och offentlig be-kjende"... adskillige Tyverier forövede, dels alene, dels i Selskab, med En, ved Navn Peder An-dersen fra Aalborg Kanten, som han havde truffet paa Gaden her i Aars, og som havde sagt til ham: "wilt du gaa med, daa will ieg fli oss Enn heelhob penge", . . . "och saa fuldis de adt". . . De bröde 3 Gange Blokken i Domkirken, hvor de lode sig lukke inde om Aftenen, og 2 Gange stjal de 1 Pose Böger af Jacob Abells Liberj, i Domkirken. Han blev dömt fra Livet, og Bonden sine Koster igjen.
31 Marts. Et Stokkenævn angaaende en ung Mands Rygte er afsagt af 24 Mænd.
21 April. Claus Sager Badscher i Aarhus pantsætter sin Hustrues Arvegods for 100 Sl. Dlr.
28 April Peder Christoffersen Byfoged fremstod og gav tilkjende, at ingen Vidner maatte udste-des, som angik Hæderlig och höilærd Mand Doct. Morten Matzen i nogen Maade för han havde faaet lovlig Varsel "och stod Peder Christoffersen med de 8 Mænd til Vedermaalsting.
12 Mai. Niels Matzen for Kirsten Rasmusdatter "For Tingsdom Lydeligenn affsagde arffue och gield effter hindis Sl. Hossbunde Jenns Olluffssen schipper . . . At hun huercken wille arffue ey heller betalle nogenn bortsehyllendes gield effter hannom i nogen maader, Efftersom hun ochsaa tillforn, offuer hanns graff haffuer kast nöglene, och sig der fraa ald arffue och gjeld effter han-nom affsagde, icke effter denne dag sig dermed at wille befatte eller tillsuare i nogen maader,". .
11 August. Eske Rasmussen barnföd i Aars, 15 Aar gl. blev fremfört paa Thinget og havde paa sig 73 Alen Silke-Baand "med sölff Jndweffuet" á 12 β pr. Al. Sjellandsk Maal og en Sölvske vog 3¼ Lod, som han havde stjaalet ud af Hans Jostsens Krambod. Han bekjendte ogsaa, at han samme Sted forhen havde stjaalet en Del af samme Slags Baand, som han havde solgt til Biritte Jörgens-Datter i Aars, "som Kaldis den Brandguld Due" for 1 Slet γ. Blandt flere Sager be-kjendte han ogsaa at have stjaalet "et guldflettet Hattebond schatteret for 4 Rixdaller fra en fre-met Karll i Jenns Basballis Vderstue".
Torsdagen den 8 December fremstod Jens Nielssen Hammel paa K. M. og Aarhus Byes Vegne indförte paa Thinget en Fange Söffren Perssen 17 Aar gammel, et uægte Barn af Peder Olsen i Öxenmölle og Karen Hansdatter i Tistrup, der blandt andet bekjendte, at han den 28 November sidst havde ladet sig lukke inde i Domkirken Kl. mellem 7 og 8 om Aftenen, og at han med en "Syld Öxe" bröd Laasen fra Jacob Abells Liberi i Domkirken og tog nogle Böger ud i en Skind-pose og derpaa med samme "Syld Öxe" bröd han Laasen fra den nordre Kirkedör indvendig og gik ud o. s. v. Han bekjendte en Mængde smaa Tyverier, de fleste höist ubetydelige. Blandt andet bekjendte han ogsaa, at han havde dræbt en Ko for Maren Greerssis i Thistrup "Och den Dagh der Gick Band for samme Kou, Var Hand Vdi Kierken, och Bleff Bandsatt for Koen, Och sagde at hand icke paa 7 Aars thid, haffde verret thill Alterss" . . . . . . Dommen löd saaledes: "Widste jeg iche forne Söffren pederssen for samme hans begangne, tiffuerj, saa och Jern, och fengsels Vbrydelsse at Kunde befrj, Men derfor sit liff at haffue forbrut, Och efter Ko. Ma. Naadigste for-ordningh, paa Bremerholm Vdj Kiöbenhaffn, at hedenföriss...
Foruden ovennævnte Sager forekomme endnu i dette Aar fölgende Retstilfælde:
Maren Kruses i Aars tiltalte Jens Söffrenssen i Viby for 2 Heste, som han havde fra hende til Græsning, og som nu vare bortstjaalne. Hun sigtede ikke Jens Söffrenssen for Tyverie, men hun mente, at han skulde være hende ansvarlig. Adskillige Viby-Mænd vidnede: "at det dennem fuld Witterligt err at der Vdi dieris Kierke schall werre Lyst till Band for 2 Hester som er bortstollen till Jenns Söffrenssens ibm som der gik Vdi gresning och Maren Kruses Vdi Aars thillhörende, Mens huort de erre henkomen war dennom wbewist, . . . . Niels Matzen for en Niels Rasmussen, hvem Offue Söffrenssen föd i Hinderup havde slaaet et blodigt Saar i Hovedet med en Vognkjep "i Kiöbing", hvorfor han nu blev vold svoren. Söffren Lauritzen fik et Stokkenævn af 24 Mand til at bevidne hans Hustru Maren Jörgensdatters Skikkelighed i Anledning af ærerörige Beskyld-ninger af And. Lauritzens Kone, Maren Rasmusdatter.
4 Februar. Ane Paulsdatter beviste med et Thingsvidne af 1 Mand og 2 Qvinder, at hendes Mand Ewert Ewertsen Lepper holdt til med Mette Bundeqvinde. Ogsaa effter at hun var kommen ud af Raadstukjelderen, kom Mette sammen med ham, mod hendes Forpligt til Magistraten, der havde ladet hende sætte fast, og da hun ikke torde besöge ham i hans Hus, fordi Konen atter var flyttet ind til ham, saa besögte han hende hos Karen Demsings hans Nabokone, hvor han satte sig til at drikke, og naar Konen kom, for at hente ham til sit Arbeide, da sagde han: "gack fra mit Öiesiun dinn slemme Horre och seck, Du haffuer forspildt min Lyst, min Kortuill, min Ceremonie. Jeg kand icke faa ham en suadermit for dinn sakermentsche horre Vnge och trollquinde Vnge." Jacob Lauritzen paa Borgemester og Raads Vegne æskede Dom over Ewert Ewertsen, Lepper, der ifölge et Revers af ham udstedt den 25 Juli 1635, havde forpligtet sig til at römme Aarhus Lehn og Bye, naar han "sig Wtilbörligen mod Egteschabs punchter emod sin höstrue Anne Pou-elsdatter forholder" . . . da han nu efter ovenstaaende Thingsvidne havde gjort dette, saa etc. . . .
dömte Byfogden, at da han nu havde anstillet sig utilbörlig mod Anne Poulsdatter, "tilmed vdj sagen er forhuerffuet 2 WEndelige Domme som endnu stander wed dieris fuldemacht och aff forne E. E. WJgjenkaldet, Daa wiste Byefougden icke Andet der om at sige for rette, End forne E. E. io bör (Emeden hans Vdgiffne forplicht stander wed magt) Att römme Aarhus Bye och Lehn, eller at straffes derfor, som vedbör".
Rasmus Testrup sigtede Gyes Sön Jens og Ane Michelsdatters Sön Niels for 3 ituslagne Vinduer i hans Boder bag Klosteret, som ikke kunde "ferdes" under 6 γ dansk. N. Matzen lyste Jens Ras-mussen paa Brobjerg et fuldt Vold til paa Hans Söffrensenss Vegne i Wituedt, hvem han den 1 April, sidst havde bibragt et Saar i Hovedet, "stort og blodigt, og var sort underlöben i Ansigtet". Frederik Jörgensen, Maler, kom med sin Svoger Morten Nibing ind til Vinhandler Jens Jensen Basballj og formedelst nogen Tvist kom han omkuld paa Gulvet med bemeldte Svoger, han hav-de ogsaa kastet Værten et "Passeglas" i Hovedet, fordærvet en Tinkande, endel Malerier, Vindu-esruder etc., da kom Jens Jensen med en Kniv - tiende - og skar ham tværs over Ansigtet. Lauritz Ebbesen, K. M. Befalingsmand paa Skanderborg Slot, havde en Gjeldssag for Retten. Jens Niel-sen, Guldsmed, havde Tiltale til Söffren Laasbyes Kone Kirsten Christensdatter , fordi hun den 20 og 2l April, först paa Gaden og siden ind ad Dören havde raabt og skjeldt hans Moder Trund Söffrensdatter ud for "Enn gamell Siene teffue, och Enn troldkonne" og sagt at hun var kommen af "Troldfolk och tyffuepack" og hendes Datter Dorette Nielsdatter havde hun skjeldt en Tyv og en "horre" etc.
D. d. 12 May. Niels Pedersen i Borum tiltalte Söffren Jensen i Borum, fordi han den 28 Juli f. A. var kjört bort med hans graa "Wanderkappe" og et Hynde, som han havde lagt i hans Vogn. Skibstömmermand Söffren Jörgensen Allröe klagede over Lauritz Simensen, Drager ibm, at han havde kaldet ham en Tyv og en Skjelm, og sagt at han havde stjaalet hans Penge etc. Skjöndt denne Sag ved Vidner blev beviist, saa gjorde dog L. Simensen den 22 Juni Ed paa, at han intet saadant havde sagt. Peder Jensen Todberg tiltalte Lauritz Bödkjers Hustru Anne Söff-rensdatter fordi hun havde sagt, at Peder Todbergs Hustru Anne Villadtzdatter havde taget en Skjorte og pantsat til Rasmus Molboe og hans Hustrue. L. Bödker og Hustru benegtede under Ed. Maren Olufsdatter tiltalte Söffren Laasbyes Kone Kirsten Christensdatter, fordi hun den 29 April sidst, Kl. 3 om Eftermiddagen havde skjeldt hende for en Tyvtrækkerhore og slaaet hende et blo-digt Hul i Hovedet med en Rist. Christoffer Rasmussen klagede over Peder Nielsen i Aaby, som har tjent Jacob Rimmer i Aars, at han den 2 Mai havde slaget ham 2 blodige Skader i hans Ho-ved med et "Spiud". Svend Lading fremstod og sagde, at Byskriveren Aug. Miller havde skrevet "Wret udi Tingbogen". . . . . . Lars Jensen gav Jesper Jensen, begge af Sielle, 12 Slette Daler for det "Kniffslag" han slog ham, i Aars den 17 Juni, i Laaret over Knæet. Desuden blev der ham paa Ko. Ma. og Byens Vegne lyst et fuldt Vold til. Niels Eskilsen klagede over Rasmus Lassen, fordi han mellem den 28 og 29 Juni om Natten slog et Vindue slet sönder i hans Hus og stak nog-le Sting i Dören med et Spyd, saa Jernet blev siddende i Dören.
Skomager Christen Thomessens Hustru sigtedes (den 7 Juli) fordi hun havde sagt, at hendes bortkomne Gaas stod paa Anders Pe-dersens Sti i Fægyden, og den 17 Juni havde hun været med en Kone fra Veilby, af hvem hun havde kjöbt den, i And. Pedersens Gaard, men uagtet at denne ikke vilde kjendes ved den, saa vedblev Skomagerkonen Beskyldningen. Anders Pedersen opgav den 25 August Sögsmaalet for Dannemænds Forböns Skyld. Ewert Ewertsen, Lepper, anklagede Rasmus Lassen paa Rosensga-de, at han d. 28 Juni Kl. 9-10 om Aftenen var kommen med et Spyd for at myrde ham, og da E. E. lukkede Vinduer og Dörre, slog han et Vindue ind og stak ind med Spydet, og rendte saa Dören op og slog paa E. E. "for at myrde" ham, som han sagde. Omsider bleve de ad-skildte ved Niels Eskilsen og Hustru, der kom til. Niels Eskilsen bevidnede Sandheden "med hel-gens Eedt och oprachte fingre" . . "dertill suarede forne Rasmus Lassen och med sin helgens eedt och oprachte fingre benegtedt, at hand icke haffuer giort denn gierning som hand beschyldis for" . . . Mester Hans Helleuad Barsker og Söffren Rasmussen udstedte et Synsvidne over E. E.s Beskadigelse. Henrik Svertfeier havde en blodig Skade paa venstre Side af Hovedet, var blaa un-der det höire Öie og Oluf Svertfeier havde 3 blodige Skader paa höire Side af Hovedet, hvilke de den 19 Juli havde tilföiet hinanden. Niels Rasmussen i Holmstoell lyste efter et Messing Signet, bortkommen i St. Olai Marked "at huo det finder, daa her effter denne Dag indtet at skulle gielde och at werre casseret" . . . . . Jens Pedersen Todberg fik et Stok nævn af 24 Mænd, at han havde levet ulaste-ligt fra den Tid han kom i Latinskole og siden han nu paa 6te Aars Tid havde været Hörer ved Latinskolen, og takkede de Forældre, hvis Börn han havde undervist, ham godt. Den samme lod den 25 August Biskop Morten Matzen beskikke, for at erfare Aarsagen, hvi han nu er udelukket af Kirken og Skolen. Elline Hansdatter, Christoffer Steenhuggers havde tiltalt Christen Jensen Kier for en Kniplings Næsedug, saa god som 6 γ, hun gav ham i Forvaring da han kjörte for hende til Silkeborg. Han svarede, at han intet havde faaet og tilföiede: "Gud giffue at hun faar denn fallen-de sygge i hindis forreden Kunte" . . Nu vilde Elline Hansdatter have Be-sked paa hvad han mente dermed. Han fragik at have ment hende, og sagde han havde ment en Qvinde, han havde seet staae ved Vognen ved Silkeborg, da han var i Kroen, og at han da havde mistet en Öxe den Gang og en Hestefjedder, saa havde han ment denne Qvinde, hvorimod at han höiligen benægtede at have ment Elline Hansdatter "Wed Gud och min salighedt effter Recessen med mine oprachte fingre, Att saa sandt som ieg schall arffue Guds och Christi Rige, at ieg icke wed samme forne ord mente Elline Hansdatter".
Byfogden tilfandt Christen
Jensen Kier at ind-komme for Præsten og hans
Medhjelpere vnder Kirkens Disciplin. Jacob Abbel
tiltalte Kield Mortensen, Bogbinder, for den
Beskyldning, at han havde forlokket hans Læredreng til sig.
Jens Pedersen Todberg fremstillede 2 Mænd
af Galthen og en af Höver, som vidnede, at de
havde kaldet ham, fordi de yndede hans Præken, og ikke for
nogen Contracts Skyld, Gunst eller Gave, eller noget der kunde ligne
Simo-ni, ei heller var det dem bekjendt, at nogen anden havde givet
ham Stemme af saadan Grund. Item vidnede 2 Mænd, at Dr. Morten
Matzen aldrig havde været i Galthen Kirke og
visiteret, si-den han blev Biskop i Aarhus Stift. Lauritz
Hansen i Storring for Jenns Pedersen
Todberg frem-lagde en Klage etc., hvorved Maren
Rasmusdatter sigtede M. Paasche Jensen, Præst
til Domkirken, fordi han ikke vilde skrifte hende, för hun
udlagde en an-den Barnefader, end den, hun havde udlagt for Hr. Tue
i Tued paa Mols.
M. Paasche Jensen kom
frem og soer med oprakte Fingre etc. at hun talte Usandhed. I denne
Sag var der givet Dr. Morten Matzen lovlig Varsel til
hans Bopæl. Christen Jensen Kjer tiltaltes
af Hans Andersen, fordi han i en Stævning
conciperet for Jörgen Grydestöber, havde
skjældet ham for en Falskner og en Lögner. Da Christen
J. Kjær vedgik at have skrevet Stævningen,
saa dömtes han til at staae til Rette efter Recessen. Hans
Andersen lod ham siden fordele for en Lög-ner.
Den 19 November blev R. Rasmussen af Brabrand overfaldet paa Alfarvei paa Byens Frihed af 3 Mænd eller Karle fra Framlev, der "Limbsloge ham" med Vognkjeppe. 2 af disse kom til Thinge og gjorde Ed paa, at de ikke havde været med, alligevel opkrævede R. Rasmussen Sandemænd at gjöre Tov over dem. M. Söffren Andersen Læssemester omtales d. A. Skipper Jens Ousen fra Hals tiltaltes, fordi han havde ituslaget 4 Vinduer i Jens Basballes (Vintappers) Gaard den 10 December. Maren Jensdatter tiltalte hendes Farbroder, fordi at han havde banket hende med en "Tyrepesse".
1637. 12 Januar. Albert Skot havde den 18 December faaet 2 blodige Huller paa den höire Side af Hovedet. Anders Jespersen, Skræder, havde 4 blodige Saar i Ansigtet, hvilke at de havde tilföiet hinanden ved Slagsmaal, hvorfor de begge paa Kongens og Byens Vegne lystes et fuldt Vold til. Augustinus Lifflender, Barscher og Borger i Aars pantsætter for 54 enkende Rixdaler i Specie al den Markjord, der ligger til hans Gaard i Emmervad. Johan Brockenhus til Östergaard og Jomfru Heluig Vlfeld til Muossgaard omtales.
16 Februar. Carsten Thomsen paa sin Husbonds, Rasmus Jensen Hellekandes Vegne i Kjöben-havn, havde en Tiltale til nogle Handlende angaaende Leverance af 20 Læster saltet Kjöd, og til Jens Christensen, Raadmand, angaaende 4 Læster saltet Kjöd. Jens Nielsen, Byens Tjener, havde veiet disse 4 Læster Kjöd og vidnede at somme Tönder veiede 16 Lπ, somme 18 Lπ, somme 20 Lπ, ingen Tönde vejede mindre end 18 Lπ (16?) og der vare dem, som veiede 21Lπ, alt Sjel-landsk Vægt. Ogsaa de Folk, som havde været med at holde samme Kjöd paa Stænger, da Byens Tjener veiede det, vidnede at det holdt den Vægt. Skipperen, som förte disse 4 Læster Kjöd over, fik 12 Daler i Fragt.
8 Juni. Efter Thingsvidne vidnede Erik Matzen, at han kan mindes i 16 Aar, at et Gaards Avl af de sletteste ikke har været at faae til Leie ringere end 6 Rd., naar den, som har det leiet bort selv betaler Kongens og Byens Skatter.
22 Juni. Christoffer Rye for Hanns Heldeuad, Barberer. "Dom for dielle Offuer Jenns Rassmus-sen thiennendis Rasmus Lauritzen Vdj Huolbech for sig och sin staldbroder for 12 Rd. for Löffte hand er hanem skyldigh, hand haffuer Cureret, och legt dennem begj for pocher och frandtzoser, Och der dj ehr bleffuen helbred bortrömet aff hans huss, Om Natterthide och hannem ey Betaldt. Att Betalle Eler lide hörings Dielle, Jndtill huemb der steffner paa Nye komer och vill vere i re-te."
28 September. Christen Kaae fremförte Vidner paa et Forligelsemaal mellem ham og Mester Jörgen Selmer, Brochsnider, der var bleven ham skyldig for Logis, Öll og Mad for sig og for sin Qvinde, fra Pintse Mandag og til 4 September 13 Slette Daler 1 γ 6 β, for hvilken Sum han leve-rede Christen Kaae i Pant "en Gammell Sleden, Groffgöns Kappe" og 35 Alen grovt Blaargarn. Samme Dag tog Mogens Christensen Dom over Claus Barscher for 21 Dlr.
12 October. Hendrik Mogensen paa Bispen Dr. Morten Madsens Vegne havde Tiltale til Maren Jensdatter, som forhen har tjent Anders Bertelsen og har taget Fæstepenge af "Bispens Quinde" og ikke har sögt sin Tjeneste. . . , "Bleff thildömpt at lide Dielle derfor".
9 November. Folmer Thommesen, Apotheker, havde Tiltale til Anders Thommesen, M. Wulff, Jens Basballj, Hans Vinter, Niels Bundisen, Anders Pedersen Langschouff, Jörgen Lauritzen og Söffren Christensen, at de imod Ko. Ma. naadige Brev af Kjöbenhavn 17 Juli 1633 handlede med saadanne Kryderier, som det alene var Apothekerne tilladt at handle med ; [nemlig "Sucker eller anden Spetzeri". . . "dog hermed icke mient dersom nogen, will allene bruge denne Handell medt Spetzeri hand io det maa giöre" . . . Andre Handlende forudsættes at have deres gode Næring af Kram, Korn og af anden Handel] De fleste af de Indstævnede mödte og sagde, at de gjerne vilde overlade Folmer Thomsen de Kryderier, de havde, men Jens Basballe, Vintapper, svarede, at han selv vilde handle med "Spetzeri" og Vin.
En Tönde Havre ansloges til 5 γ.
1638. De 4 Vægtere her i Byen bleve paa Jule Natten 1637 overfaldne af 2 Klædemagersvende, hvilke söndersloge deres "Fork" og vilde have ihjelslaaet dem selv, om de 3 Byens Tjenere ikke vare komne til Hjelp. Christen Jensen Kier havde i en Skrivelse til Raadmand Jens Lauritzen, (Fader til M. Lauritz Bording) udtrykt sig saaledes om hans Kone, Söster til Raadmand J. L. . . .
"Saa i Thissdag 8 Dage Sidst drog ieg till viborrig, och Same dag, tog hand hans Kleder bort, och sagde hand ville Reysse thill Sieland, huilcket icke scheede, Menns den thidt da ieg Kom hiemb, haffde drucket med huer Andre saa ieg Thencker ieg faar ickon et vnd Regenschab for Kuollen, Och min liden Sön Jens Christensen Slap Op, och sagde Thill Migh, Niels laae ved stochen, och Vgget lille Kiersten, och hand laae offuen paa min Muor, huilcket maae scheere mig haart thill mit hiertte, at mit barn Kunde sige Sligt thill migh, Huilchet hand Kunde iche let-telige thage aff sig Sielffuer, Och dersom ieg Kom hanem thill att Sige de forne ord, eller Sagde dennem for hannem, Saa gud git min Siell Brender i Helffuede" . . . ..
Paa sin Söster, Margrethe Lauritzdatters Vegne, opkrævede nu Raadmand J. L. Stokkenævn og tog Vidne. Da Christen Kjer blev stævnet til Thinge desformedelst, saa fremlagde han en skriftlig Afbigt, sagde at han havde forskrevet sig i Hastighed, i Drukenskab og af Enfoldighed, bad sin Kone om Forladelse, bad Slægt og Venner, om at tale hans Kone til Rette, at hun maatte forlige sig med ham og tilgi-ve ham, og bad tilsidst Stokkemændene og andre godt Folk der paa Thinget at tale hans Sag hos hans Kone, hvorimod han lovede at være hende en god Staldbroder og en kjerlig Husbond o.s.v. o.s.v.
Niels Andersen, Borger ibid. fremlagde et Indlæg saalydende: Efftersom Mergrete Lauritzdatter haffuer ladet mig Steffne for Vinder, hun Vill forhuerffue till Aarss byeting paa Thorsdag nu förstkommendis som er den 7 Februarj 1638 Saa Vinder ieg Niels Andersen, ved Gud och min sallighz saa Sant som ieg schall Arffue Guds, och Jesu Chrestj Rigge, att ieg Aldrigh haffuer begieret nogen schamme-ligh gierningh aff Mergrete Lauritzdaater, ey heller iegh ved, med Mergrete Lauritzdaater, andet end en Erllig Danequinde vell eyner och Anstaar, Och dersom Christen Kier, haffuer schreffuet, eller sagt, mig andet paa, da haffuer hand giort, som en æretiuff, och schielm, och som ingen Erligmand, och Gud giffue att Bödelen och Dief-fuelen Kunde straffe, saadan en æretiuff, och Throldquon Vnge att andre lögner och æreschien-der, Kunde thage Exempell deraff, dett will jeg Niels Andersen, verre bestandig till Aarhuus Byeting, eller huor Mergrete Lauritzdaater det will begiere, Thill witerlighz haffuer ieg Niels Andersen min haand Vnderschreffuet
Ex Aarhuus den 7 Februarij 1638 Niels Andersen egen hanndt.
Mellem 1634 og dette Aar synes der at have været Pest i Aarhus. Raadmand J. Lauritzen lod sig den 12 April udlægge Christen Kjers ringe Indbo og hansGaard paa Rosensgade for hans 4 Stif-börns Underholdning, hvilke han var Værge for. Paa hvert Barn regnedes 24 Daler aarlig.
28 Juni. "Borgemester Söffren frost advarede paa Thinget Borgerskabet i Aars .... att de Oprigtig och Retferdeligen schulle Angiffue, och fortholde huiss Korn, de Vdi Aarhuus Kornmölle vill la-de maalle, Paa det hans Ko. Ma. och Cronens Retighed, icke schall dermed for kortess, och de vdi frembtid schulle geraade vdi skaade".
2 November. Jörgen Andersen dansk Skolemester og 2 Qvinder vidnede, at de sidste Tirsdag var 8 Dage saae Christen Jensen Kier staae i sin Dör og da kom der nogle Ord imellem ham og Ane Selquinde, og hun sagde til ham "at alt det hun haffde thient med hendiss Hor Rumpe (de qvin-delige Vidner sågde: "Hore Röff" de mandlige Vidner: "Hor Rumpe"), det ville hun giffue den thiff Chresten Kier thill en Lenke alt henge vdi". Efter Thingbogen fik en Karl 6 β i Fæstepenge, en Pige 7 γ i Lön for en Sommer.
15 November. An Selquinde fremlagde sit Suar og soer med Helgens Ed, at Christen Kier havde 3 Gange været efter hende for at "bedriffue Horrerie med hinder", hvorimod Christen Kier med samme Ed soer: "Att hand Aldrig begiert nogen schamelige Gierning aff hinder eller Nogen, Si-den hand Kom i Æchteschabff".
29 November. Christen Kjer begjærede Dom over Ane Poulsdatter Selquinde for ærerörige Ord, at hun skulde have tilsagt ham. Ane Selquinde fremstod og sagde, at hun vidste ikke andet end hvad som er ærligt og godt med Christen Kjer, og som hun skulde vide med en ærlig Danne-mand, og benægtede ved Ed at have tilsagt ham nogen ærerörige rige Ord i nogen Maader. Folmer Thomsen, Apotheker, tiltalte adskillige Borgere, foruden Jens Jensen, Vintapper, fordi de handlede med Vin, Sukker., Rosiner og Kryderie etc. Da Byfoged Peder Christoffersen var död, mödte hans Enke Karen Frandsdatter paa Thinget, "och da Kaste Nögelen fra sig Och da Affsagde Sig fra Arffue och gjeld effter hinndis S. Hosbund P. Christoff." Der omtales S. A. en "Lysse Kloffue" hvormed en Mand slog en Kone et Hul i Hovedet.
1639. 10 Januar.. And. Jacobsen i Ebeltoft, Ridefoged paa Kallöe, paa sin Husbonds Welb. Her Christian Tomessen til Tandrup, Ridder, Danm. Riges Raad, Cantzler og Hövidsmand paa Kallöe Slot hans Vegne æskede og fik Vidne af Anders Lydriksen i Aars, at han var i Ebeltoft Kirke den Mandagen, da Jens Sörensen i Skovgaard gjorde sin Datters Bryllup, "och da Siöntes hannem, att Her Peder Thomessen Cappelan Vdi Ebeltofft, Som da giorde Thjeneste, paa hans fachter och ge-ber, hand haffde paa Prædickestolen lod det sig Ahnsee at hand var drucken, Och en diell af folc-ken, som var i Kiercken, for same Hanns Vschickelighed schyld beloe hannem" . . .
Varsel i den-ne Sag fik Hr. Peder Thomesen paa Samsöe, 6 Mænd fra Omegnen af Ebeltofft, Borgemester Knud Rasmussen, 4 Raadmænd og 36 Borgere, alle i Ebeltoft. Hr. Niels Pedersen i Ebeltoft æskede og fik Vidne af Mette Mikkelsdatter, at hun, da hun 1619 tjente Sl. Morten Glad i Ebeltoft, saae den anden Söndag Morgen tidlig, som var den anden Söndag efter den förste vor Frue Dag samme Aar, at forne Hr. Niels Pedersen meddelte afgangne Oluf Smeds Hustru Maren Mikkels-datter, selv tredie det höiværdige Sacramente "vdi Dörenn, Huor de Kom Vd Jmod han-nem, Och forne Maren Mickelssdaater icke giorde Bardsell den Dag, ey heller döde samme dag, Och icke hun hörde nogen begierede att Her Niels Pederssenn schulle gaae Jnd thill Hinder same Thidt" . . . .
Hans Jostssen Borger i Aars vidnede det samme. Chresten Smeds Kone paa Volden skjeldte paa Christen Bagers Hustru og sagde: "Gud giffue Knefflen fahr i din Marketenter hor-re."
2 Mænd vare den 7 Februar til Syn paa Krudmöllen for at syne et Fad Salpeter.
1637 kostede 1 Td. Rug 2 Rd., 1 Td. Byg 9 slette Mark.
28 Februar. Christen Lauritzen Kaae pantsætter sin Gaard paa Skolegaden til Capitlet for 200 Rd. in Specie, hver Rigsdaler til 96 β Danske mod 6 pCt. Disse 200 Rd. vare af det Legat, Fru Jutte Brock til Estrup havde skjænket for en Mandags Præken. . . .
Den 14 Marts omtales Niels Madsen "tilforordnede procurator her i Aarhus".
Hans Heldeuad Badsker forlangte den 18 April et Stokkenævn for sig, Hustrue og Börn for den Tid, de havde opholdt sig her, da han nu agtede sig med Sine til Horsens for at nedsætte sig: "Sitt bröd och Nering der med Gud och æren att Adspörge". . . Han fik et godt Vidnesbyrd.
Da Anders Bertelsen, Rigens Skriver, var död sad hans Enke Margrethe Poulsdatter igjen med 11 Börn og maatte taale Indförsel af Mandens mangfoldige Creditorer, der synes at have frataget hende Alt.
Den 25 April vidnede 5 Borgere, at Gregers Nielsen den 31 August 1638 var afseilet herfra med en Ladning Malt til Holland, men formedelst Uveir, læk Skib etc., havde maattet vende tilbage for at losse, og fandtes da Lasten bedærvet.
S. D. vidnede de samme at Jens Jacobsen der den 16 Marts 1639 var afseilet til England med en Ladning Rug og Havre, men var afdreven og kommen til Kjöbenhavn. Offue Söffrensen Procu-rator omtales.
Efter Erik Grubbes Forlangende bevidnede en Del gamle Borgere i Aars, at i 50 og flere eller i færre Aar, som de kunde mindes, havde Adelveien fra Tulstrup, Astrup, Morslet og Trandbierg Sogne gaaet over Stillingdam og siden giennem Aarhusgaards Mark til Aarhus . . . .
"Johan Rantzou föd thill franchfurt an der Oder, Gefreyter Vnder Öffuerst Lytenants Compag-nie, Erllig och welbiurdige Mand Pouell Sehst, og Johan Köster Balbiergesell föd til Staae" ud-stedte Vidne mod deres Vert, Claus Badsker, der om Natten var kommen hjem og da havde mis-handlet sin Kone, kaldet hende en "horre och en teffue" og slaget hende til Borde og Bænke.
1 Rhinsk Gylden blev udlagt for 7½γ; 6 Lod Sölv og dertil lagt 12 β var 4½ Slet Daler.
8 August. 8 Mænd vidnede, at de saae og hörte at Chr. Jensen Kjær stod udenfor Thinget og der gjorde Byfogden og Byskriveren Ulyd. Rasmus Nielsen i Elsted Söndergaard, "diellefouget" til Vester Lisberg Herred, paa sin Husbond welb. Hr. Erik Grubbe til Thiele Ko, Ma. Befalings-mand paa Aarhusgaard, hans Vegne æskede Dom over Jnger Marquorsdatter for 6 Gange be-gaaet Leiermaal. Hun havde 4 Gange staaet aabenbare Skrifte og nu, efter Ko. Ma, Forordning, som siger, at naar sligt tidt og ofte af en Person begaaes, Gud til Fortörnelse og andre til Forar-gelse, da skal den Paagjeldende straffes til "Kaget" - blev hun straffet til Kagen.
15 August. Thomas og Jens Steffensen Dobler tiltaltes, den förste for at have skudt Jens Bysvend ihjel, da han stevnede ham til Borgemester. Claus Badsker, der paa samme Tid blev stevnet for Borgemester, fordi han havde fradoblet en Aalemand hans Penge og Aal, drog sin "Degen" og stak Axel Bysvend gjennem den venstre Arm, og sigtedes dernæst for at have været med, at skyde Jens Bysvend ihjel om Aftenen den 30 Juli. Peder Vævers Pige, Else Ibsdatter, fandtes ihjelsla-gen den 19 Juli og Sandemænd svoer P. V. hendes Bane til. Jens Jensen, Vintapper, tilspurgte Apotheker Folmer Thomsen, om han ikke havde udskibet Korn her for Byen og i Randers?
Svar: Det behövede han ikke at svare paa. Om han ikke havde solgt tydsk Öl i Tönder og Kander, og holdt Vin fal? Svar: Jo, efter Ko. Ma. Brev. Han lod oplæse et Ko. Ma. Brev, hvorved det var Wulff Baltzersen forbudet at handle med Speceri, men Apothekeren med Kornvarer. Folmer Tho-mesen, æskede af Jens Jensen, Vintapper, at han enten til Sanct Michelsdag efter Ko. Ma. Brev afskaffer sin Vinhandel, Salg af"Danstöll, og Thystöll Men och anden Tapperie", samt aflader at udskibe Korn, Smör etc. eller ogsaa afskaffer Specerihandelen. Velbaarne Jomfru Lisbet Friis til Vosnisgaard omtales dette Aar. Jacob Lauritsen, Procurator i Aars. Christoffer Jensen i Hovet kaldes "Lytenant vdj skanderborrig Lehn"...
I Anledning af et anholdt Qvantum Korn, sees det, at man fortoldede det formalende Korn hos Borgemester Velbaarne Cristoffer Schade til Kielbygaard. Capitain Richwins og Capitain Hart-uigs Compagnie omtales. Laurits Jacobsen Möller i Aarhus Mölle 1621. (1641? HHJ) Mickel Clausen kaldes ogsaa Procurator. Christen Jensen Kier tilspurgte Albert Hansen Skot, om han vidste noget uærligt med ham. A. Skot svarede skriftligt, at dersom Sagen angik en brun Flöiels Hue med 8 Rader Snorer om, da stod Christen Kier ved Bordet, da den blev bortstjaalet, men han sigtede ingen fuldkommen. 4 Borgere vidnede, at de havde været hos Maren Madsdatter og til-spurgt hende, hvormange Börn, hun havde avlet, og da svarede hun, at hun havde avlet 3 Börn udi Horene, det förste for 22 Aar siden, og siden efter 2 andre. "Och laae hun Samme Dag och Tid wdi hindis Sengh och war gandsche skabett paa hindis Krop". . . .
N. Madsen, Fogetsvend, lod fremföre for Retten Karen Söffrensdatter, der "v-pint och v-tiltvungen" bekjendte at have av-let 3 Börn, hvert ved en anden Fader, det sidste ved Peder Pouelsen, Tromslaaer, under Callö Compagnie. Paastanden var, at hun efter Ko. Ma. Forordning skulde stryges til Kagen, og saale-des faldt ogsaa Dommen, "Och nu strax sin Execution att Vdstaae".
1650. Torsdagen den 25 April Dom af Aarhus Byeting over Rasmus Nielssen födt i Löngaa, som beskyldtes for, om Natten at have opbrudt en Mands Hus i Söften og stjaalet en Koe, han siden solgte for 3 Daler. Han blev dömt "thill gallie och green" og henrettet. 9 Mai.
Dom over Christen Anderssen, Profos, der havde været med at ihjelslaae Bysvenden Rasmus, der vilde arrestere ham. Dömt at rettes med Sværd.
Anne Sörensdatter dömt at stryges til Kagen og forvises Byen for stedse, for Tyverie.
1656 (?). 15 August. Dom over Peder Knudssen og Niels Mortenssen for Hestetyverie "att straf-fis paa dieris Liff vdi En Gallie".
29 August. Dom over Billedhugger Jörgen Mortenssen, der for 12 Aar siden j Königsberg var vi-et til Marie Smedes af Lybeck, hvem han havde forladt, var reist til Danmark og havde i Aar gif-tet sig med Maren Andersdatter fra Veile. Dömtes fra Livet og til at rettes, om Kongen ikke vil benaade ham.
1667. Efter Commissariernes Dom tilkom Hr. Niels i Ebeltoft for udlagt Brandskat, en pro qvota Andel af afdöde Birgitte Andersdatters Boder, Hus og Smedie 69 Sl. Dr. 3 γ 1 β. Efter samme Dom var der tilkjendt ham for hans Udlæg, foruden de 84½ Dlr., der vare betalte, en Sum, der med Renter til 1652 belöb sig til 454 Rd. 5 β Som det synes, var dette er en Del af Ebeltoft Byes Contribution til de Svenske 1644.
S. A. En Bonde i Lisbierg tiltaltes for en udstedt forseglet Obligation paa 9 Rd.; og en Bonde i Egaae for en paa 6 Rd. med 18 Aars Rente. Nok en Bonde-Obligation for 6 Sldr. 2 γ. En anden Bonde udstedte i Januar Bevis for 7½ Sld. at betale til St. Mortens Dag og derfor at give 4 Skpr. Byg. "Taarsdagen den 24 Martij 1667. Andfangen J. Jesu Naffn - (Sigillantes) Christen Lauritzen Kongl. Maist. Byefogit vdj Aarhuus, Anders Jensön aff Hans Kgl. Maist. Stifftslendes-mand Velb. Jörgen Friis forordnet i Schriffueres Sted och Mogens Knudsen i Kemneres och i thinghöreres Sted. Borgere ibid. Otte Mænd: Rasmus Oluffsen etc. Borgere ibid.
S. A. Bertel Jensen Worm i Linaae vidnede, at han den 10 Juni Kl. 6-7 om Aftenen var indkom-men til Willum Thestrup, hvem han fandt siddende sammen med Envold Brochmand "och gjorte dennem lystig met instrumenter for sig", saa kom Jens Knudssen (Byskriver) ind til dem og var drukken, og han satte sig ned ved W. Th. W. Th. tog et "frantz. Glas Vin" og drak J. K. til, men denne tog Glasset, drak det ud, og slog det i Gulvet, "och wilde ichc driche Enduold Brochmand det til". "Saa spurgte W. Th. J. Knudsen hvi han det gjorde, vilde han sidde i Venlighed, saa skul-de han være ham en velkommen Gjæst, men var han kommen paa Klammeri, da maatte han hel-lere gaae hjem, saasom han i Aften ingen Klamerie vilde have". Saa lovede J. K. at være rolig. Nogen Tid efter gik de ud sammen (fra Middelgade) over Torvet, hvor J. K. forlod dem og gik ind i sit Hus, gjennem Borgeporten og ned ad Vestergade med Instrumenter (Trompeter) foran dem, hvor de vilde "lade blæsse et styche for Leutenant Bomgads Qvartier". Som de nu stode der udenfor og Trompeterne blæste, kom J. .K. löbende med en dragen Kaarde og sögte Envold B., der trak blank og værgede sig, men da W. Th. ogsaa trak, for at skille dem ad, kom han sammen med J. K. og stak ham ihjel.
S. A. Sören Pedersen, barnföd i Elöff, blev ihjelskudt af Drengen Christen Matzen hos Maren Clemendsdatter, som derefter undveg. Hans venstre Arm var saaret og Blodet havde forlöbet af ham. Kort forhen var Hans Pedersen Höstmark dræbt her.
S. A. Ved Höiesterets Dom d. d. 27 Juni 1665 blev Raadmand Jens Lassen dömt til at betale Mi-chel Willer den af ham og hans Medborgere udstedte Obligation paa Brandskat af Aarhus med Rente 6 pCt. til Betaling skeer og for Omkostningerne 100 Rd.; hvorimod Borgemester, Raad og Aarhus Bye tilpligtes at refundere Jens Lassen hans Udlæg, tilligemed endnu 40 Rd. for Omkost-ninger inden 6 Uger efter denne Doms Dato).
Rescript d. d. 10 August 1666 befaler Magistraten, at naar Taxer-Borgerne have lignet dette Paa-læg, skal den gjöre den Anordning, at enhver betaler sit Qvotum ved Nam og Vurdering i hans Bo. Foruden denne Summa fordrede Jens Lassen efter hans Regnskabs-Bog 155 Rd., han havde udbetalt til Grev Königsmarks Tjenere, Exeqver Ryttere, Gevaldigere etc. og desuden en Discre-tion for dem af Borgerne, som hos ham vare i Arrest.
S. A. 2 September befuldmægtiger Mogens Friis til Boller etc. etc. J. N. Hutfeld til at skjöde til Raadmand Jörgen Juul i Aarhus, en hans Kornhave, beliggende ved Magazin-Huset i Aarhus, fra den östre Stolpe, som staaer uden for Indkjöringen til samme Have og til Svend Skibbyggers Hus, langs med Fiskergade 52 Favne, fra Svend Skibbyggers Hus i den nordre Ende og til Stengjerdet i den söndre Ende 127 Favne, fra den vestre Ende af Stengjerdet og langs inden for Diget, som er imellem Haven og Kjöreveien uden for Selkier og til den östre Ende af Haven 50 Favne, fra den östre Ende og til Hjörnestolpen af det store Hus, som staaer ved Indkjöringen til Haven, 103 Fav-ne.
S. A. 12 December. To Bödkere kom ind til Jens Lauridsen Fiskers Kone i Mandens Fraværelse, tvang hende, som Manden klager, til at give sig Öl, og da de havde faaet for 1 γ og hun forlangte Betaling, bankede de hende, skjeldte hende for en fordrukken Hore og Taske og derpaa gik de ud paa Gaden og skjeldede uden for Huset, kaldte hende en "Sæch, Hore och en fordruchen Caron".
1668. 20 Februar. Jacobus Gesius's Svend Johan Hachmand eller Hartmand havde solgt Gift til en Bondekarl, som ikke havde Præstens eller Fogdens Attest, men som, efter Apotheker Sven-dens Paastand, havde havt en Borger med sig som Borgen. Sagsögeren , Christian Fisker til Sil-keborg, hans Fuldmægtig paastod, at da Apotheker Svenden mod Ko. Ma. Recess havde solgt en Gift uden at iagttage den befalede Form, saa skulde han enten stille Borgen eller borge for sig selv. Retten tilspurgte Apotheker Jacob Gesius, om han vilde borge for Svenden; hvortil han sva-rede, han vilde gaae hjem og raadföre sig med sin Hustrue, og saa komme igjen med Besked. Da han blev borte, sendte Retten to Borgere til ham at æske et Svar, der da löd saaledes, at dersom Svenden havde gjort Uret, maatte han selv forsvare det, han gik ikke i Borgen; men han havde fæstet sin Svend for Kost og Lön til Paaske, dersom man nu arresterede ham og han derved led Skade i sin Næring, vilde han söge Regres hos Vedkommende.
S. A. blev der taget en Dom over Johan Stobber (Steuer) Apotheker Svend paa Rosenholm, eller som han ogsaa kaldes "Velb. Hr. Erik Rosenkrantzes Apotecer", for adskillige Varer, mest Fruen-timmer Stads, som han siden 1656 havde skyldt Sören Storch til Belöb 46 Sl. Dl.
S. A. 25 Juni. Efter at Peder Pedersen ''forige Borger her ibid" (han kaldes ogsaa Quottrup) hav-de mistet sin Eiendom o.s.v., finde vi ham for Bythinget fremfört ved Byens Tjener, "ledig og lösss" af Arresten, mistænkt for at have kjöbt den Arsenik, hvorfor Jacob Gesius's Svend led Til-tale (vide 20 :Febr. 1668), og hvormed Laus Lausen i Fare var forgiftet, item for at han for nogle Aar siden havde ombragt et Fruentimmer, der fandtes dræbt og udkastet i Lading Sö. Siden blev han tiltalt, fordi han havde pantsat sin Gaard til En og skjödet den til en Anden. Han var nemlig, af Mangel paa Bevis, mod sin Benægtelses-Eed, bleven frifunden for de andre Beskyldninger.).
1669. Der anföres en Qvittering "Wdgiffuet aff Key, ssom kaltiss Löche" til Mads Eriksen for et Fæste, en Oxe og 4 Sldlr. af det Boel i Örsted, hans Fader Erik Madsen sidst paaboede, samt en Oxe til Afsoning for Beliggelsemaal, han med Karen Nielsdatter begaaet haver. D. d. Randers 8 Novbr. 1655.
S. A. 28 October. Kjöbmand Anders Lauritzen, Frue Kirkes Værge, havde ladet udbrække af Mu-ren og nedtage en Sten, hvorpaa var udhugget,at Sören Frost havde skjænket 200 Rd. til en evig Löverdags Aftensangs Præken i Frue Kirke og det Aarstal 1619, og ladet ophænge en Tavle i ste-det. Desformedelst tiltaltes han af Doctor Mathias de"Brobergue til Siellef Skovgaard og hans Medarvinger efter Sören Frost, nemlig Christen Pedersen Frost, Helle Sl. Hr. Svend Arboes og Kirstin Sl. Mikkel Langballes. Ved Bythinget faldt den Dom, at A. Lauritzen inden 15 Dage skul-de fremvise sin Befaling fra Kirkens Forsvar (Stiftsövrigheden) til at gjöre denne Forandring el-ler restituere Stenen paa sin Plads.
Anders Lauritzen beviste den 26 Mai 1670, at han havde borttaget sin Tavle og ladet Stenen sæt-te paa sin Plads igjen.
S. A. Et Vidne udsagde, at han for 5 Aar siden havde været tilstede "paa Biksen" (er maaske et Værtshus, saa kaldet?) her i Byen, da det og det skete.
S. A. nævnes Rasmus Stredfarer.
S. A. Blandt en Del Arvegods opregnes: "it Hollandsche Benche Dyn War weffuet -udj Histori-er". . . .
S. A. den 17 Juli skulde Hr. Johan Lönborg, Capellan til Domkirken, hans Datter Lisbeth Johansdatter bære en Æske med noget Pynt for hendes nygifte Tante, Kjöbmand Jacob Werkamp i Skanderborg, hans Kone, til Tolderen Niels Madsens Kone. Den lille 13 Aars Pige mödte paa den nederste Mindebro Sören Pedersens Kone, Ane Marie, der forlangte at see, hvad der var i hendes Æske, tog den fra hende, og da faldt en Guldring med 7 Diamanter i (vurderet for 70 Rd.) gjennem et Hul i Broen ned i Aaen. Da raabte den lille Pige: "O Wj, O Wj, der falt Ringen udj Aaen, huad haffde i udj min Esche at bestille".
S. A. 16 December. Simon Sörensen af Helnes kom af Dage. Blandt de desangaaende optagne Forhör findes blandt andet fölgende: Simon S. sad blandt flere Gjester hos Skipper Jörgen Oluf-sen (Værtshusmand) og sagde til Jörgen Ibsen: jeg sælger Dig min Anpart i Jagten for 70 Sldlr.; dertil svarede Jörgen: "holdt dine Ord, Jeg schall betalle Dig inden i Morgen Kl. 12", og dermed tog han 28 β af sin Lomme og lagde paa Bordet, sigende: "det er dj Fattiges Penge paa Kjöbet". Men Simon skjöd Pengene fra sig, hvorpaa Jörgen strög Pengene ind igjen med den Erindring til Simon, at han skulde holde sine Ord; saa tog Simon den "Træpotte som dj druch aff" og slog Jörgen i Hovedet med, Jörgen derimod tog Simon i Brystet og kastede ham paa Gulvet og saa skildtes de ad.
S. A. Kirsten Sörensdatter, Peder Nielsen Mollerup og Christen Jensen Holst overbevistes om Tyverie.
Bodel, Mikkel Sörensens Enke i Gieding havde Tiltale til en Mand og Kone i Grundför, en Mand i Skeiby og en Mand i Lisberg, fordi de den 13 Marts 1669 om Aftenen Kl. 9 havde overfaldet hendes to Sönner Jon og Jens Mikkelsen uden for Studsgadesport, i Maren Clemensdatters Korn-have, med lange Stavrer (3 Al. lange, 1 Qvarter tykke), som de havde taget af Gjerdet og dermed ynkeligt forslaaet dem, saa at Jon, foruden andre Saar og Skader, havde faaet sit Pandeben knust, hvoraf han inden faa Timer döde.
1670. Naar en Stævning blev forkyndet for en Herremand, synes det stedse at have været ud for Porten. Iblandt mange deslige Tilfælde anföres et, hvor Brödrene Marselis skulde stevnes i An-ledning af Synsvidne over en Mand, der var faldet ned af et Stillads paa Bisgaard. Kaldsmændene gave da Dhrr. M. Varsel for Bisgaards Port, talte med nogle Bönder der i Gaar-den, og skreve paa Porten: "hid til Thinget med 14 Dages 3, 4, 5, 6 og 7 Ugers Varsel".
S. A. skulde omtrent 20 Skyldnere indstævnes til Betaling af Öster Lisberg Herred. Kaldsmæn-dene kom tilbage og sagde, at de ikke havde været at finde, men deres forrige Naboer havde sagt, at nogle af dem vare döde i Armod, andre römte bort til Sjelland o. a. Steder.
S. A. (?) Peder Jensen Port, Klosterlem her i Hospitalet og hans Sön, Sören Pedersen Port, be-kjendte at have af og til stjaalet Penge af de Fattiges Blok i Frue Kirke. Igjennem en Sprække i Blokken, havde Sönnen ved Hjelp af en Krog af Staaltraad trukket Pengene ud, hver Gang nogle Skillinger, hvilke han havde delt med Faderen og drukket op med ham.
S. A. Dirik Lauritzen i Harlev havde stjaalet to Svin her i Aarhus og faaet Peder Rasmussen til at sælge dem. Da den sidste blev anholdt og fængslet, römte den förste. P. Rasmussen dömtes saa-ledes: da hans ærlige Vidnesbyrd og Stokkenævn fremlagdes, heller ingen beskyldte ham for no-gen anden tyvagtig Handling, men han af Dirik Lauritzen var forfört til at være Medvider og han desuden ingen Betaling havde faaet for Svinene, . . . dömtes han til at römme Aarhus Stift under Straf til Bremerholm, om han herefter antræffes i Stiftet.
S. A. den 27 Jan. "Paa Aarhus Raadhuss, Som da Thing holdtes for Guds Veirligs Skyld..
Anders Jörgensen vidnede, at den 13 December om Aftenen, som han laae i sin Köie, og hans 2 Mænd sadde i Kabyssen, da sagde en: "der raabte en Mand i Söen"; han sprang op, og da han löb fra Fjellebroen ved Mindet hen paa Jordbroen, hörte han ham skrige om Hjelp. Da han med de andre to kom hen til Velb. Erik Grubbes Smakke, kom Jens Carlsen löbende med en Lygte. De saae da Styrmanden paa Smakken, Oluf, liggende ved den höire Laaring af Smakken, og han var da död (sic). Saa sagde han til de andre: "huad schal wj nu gjöre wed hannem, Monne wj schall drage hannem op eller iche?" Da svarede Jens Carlsen: "Ja wi faaer at tage hannem op och lade Föedderne henge neder i Wandet. Och saa toeg dj hannem op aff Wandet, och lagde hannem paa Plichten aff Boeden och loed föedderne henge ned i Wandet, och giorde Boedden fast Jndtil Bye-fogden komb der neder at see hannem.
S. A. 27 Januar. Jens Huas, Capitlets Ridefoged etc. De 6 Höringer havde tidligere dissenteret fra Byfogden og ikke villet tiltræde dennes Irettesættelse og Dom over Oluf Christensen, hvem Mag. Lauritz Bording sögte for Gjeld 280 Rd. Da de derfor bleve tiltalte af Mag. Bording, dömte By-fogden dem at böde efter C. 3 Recess 10 Artikel. Nu i Dag dömte de samme 6 Höringe O. Chris-tensen paa hans Faldsmaal, fordi han ikke var mödt til nöiagtig Erklæring enten til de foregaaen-de 3 Thing eller nu til 4de Thing etc.
S. A. 24 Marts. Det bevistes med Thingsvidne, at Gamle Rasmus Hjulmand i Söften af Polakker-ne blev dreven fra Huus og Hjem, hans Qvæg bortdrevet og hans Gods ruineret og fört til Aar-hus, men han selv nogen Tid derefter at være död i stor Armod.
S. A. 1 December. Skrædderlauget havde Tiltale til Sören Rasmussen barn föd i Aars. Niels Nielsen og de andre Skræddermestere vidnede, at han i Mandags 8 Dage var bleven indhentet paa Laugshuset og da han var indkommen tilspurgte Mestrene ham: "om det waar Ret, at en Dreng stoed for Retten och Laden med sin Degen paa efftersom en Suend iche maatte giöre det; langt mindre en Dreng. Da toeg S. Rasmussen sin Degn selff fraa sin Side och lagde den paa Ol-dermandens Seng. "Derefter tilspurte dj hannem huad hand waar for en, om hand gaff sig ahn for en schreddersuend? Da sagde hand Ney, hand gaff sig ahn for en Lössgengere". Sören Rasmus-sen vidnede, at da han stod frem for aaben Lade, da havde Mesterne sagt, at det var ikke Ret, at han for aaben Lade havde sin Degen paa, "da sagde hand, .det hand vilde noch lige Degnen fraa sig med det schiell, at hand maatte tage den igien, Saa lagde hand Degnen paa föderne aff Older-mandens Seng, da komb Oldermanden strax och lagde den paa Himelen aff sin Seng, saa sagde Vng Nielss Schredder lad den ichon ligge der, saa schal wj driche den op for hanss schyld saa dyre som den Waar aff Sölff". Niels Skrædder og de övrige fragik denne Beskyldning.
Den 12 Januar klagede Sören Rasmussen at
Skrædderne i Laugshuset havde frataget ham hans Degen voldelig,
og at Oldermanden forholdt ham den, item at de havde faaet Tilladelse
til at sæt-te ham i Kjelderen, men da han var paa Veien derhen,
blev han paa Godtfolks Forbön befriet.
1671. I Anledning af at Niels Jensen, Matros, var fundet druknet ved Mindehovedet, formodent-lig af Tungsindighed, forklarede en Matros, at den Afdöde var fulgt ned med dem til Skuden og var gaaet strax til Kois "huoreffter Oluf Lauritzen (Referenten) ved Lius leste en Afftenbön och gich saa med Kochen til Sengs".
S. A. Skipper
Jörgen Olufsen kom ind til Peder
Mikkelsen, Baadsmand, i hans Stue, hvor der sad to Dragoner
ved Bordet, og spurgte efter hans Kone, "den Hore og Tyv",
derpaa gik han ud i Kjökkenet, hvor de to Dragoners Heste stode
og sögte til et lille Kammer, hvor Konen var inde, spændte
Dören op, skjeldte osv.
S. A. 23 Februar. Peder Mogenssen; tjenende Stifts-Lehnsmanden Velb. Jörgen Friis, kom med et Træ-Ölstob i sin Haand ind i Rasmus Jensens Forstue og sagde: er det her fröndtlich Rasch boer? og löb saa ud paa Gaden igjen. Da kom Rasmus Jensens Hustrue löbende med en Ildskee i Haan-den og kastede den ud af hendes Haand efter ham paa Gaden. Han optog Ildskeen og kastede den efter hende, men da kom Rasmus Jensen selv löbende til, tog Ildskeen og slog Peder Mogensen med den saa den blev krum, men da han tillige slog to Staver over i Öl-Stobet, har dette maaske taget det meste. Da Peder Mogensen strax derpaa kom grædende og klagende sig ind til Sören Mikkelsen Pöll for at kjöbe et Stob Öl, og denne spurgte, hvorfor R. Jensen havde slaaet ham, svarede han: "fordi jeg kaldte hannem fröndtlig Rasch". Da sagde Sören Pöls Hustrue: "kald han-nem ved sin rette Naffn, det er smuch at kalde folch som dj hedder". Rasmus Jensen klagede, at han först var indkommen med dette Spörgsmaal, hvortil Pigen havde svaret, Nei her boer ingen saadan. Derpaa var han kommen igjen med det samme Spörgsmaal etc.
S.A. blev der fundet et spædt Barn med knækket Hals i Aaen ved Fiskergyden. Konen som fandt det vidnede, at hun raabte til en anden Kone: "See her Johanne huad monne det were her liger?" og da hun kom nærmere raabte hun: "O wj, O wj, det er it Barn" "och da saae dj at der laae it Barn udj Aaen med Hoffuedet ned til Vandet i, Aaen och Födderne op ad Landet. . . . ved Fisker-gyden".
S. A. 2 December. Thönne Jörgensen Friis som Monsr Meulengrachts Tjenere havde dræbt, var stukket igjennem Bugen ud i Ryggen og gjennem den venstre Arm ind i Brystet, Næsen var ganske afbidt, den underste Læbe var afbidt og knust, og Dagen derpaa var han paa Ryggen og Lænderne brun og blaa slagen af store Træer og Köller, de havde brugt at slaae med. Johan Bor-chenfeld, som var med Friis og Thestrup, havde en lang og blodig Skade over Panden i hans Ho-ved, og han var af samme Træer og Köller saa forslagen paa den höire Side, at han næppe kunde gaae. Da Monsr Meulengrachts Folk kom med Karmen til M. de Brobergue, sagde En til dem, hvor de vare blevne af saalænge, da svarede Laurs Lund, Tjeneren: "vi haffde en frisk Clamerie med nogle Folk og vi have givet dem saa meget, at .de vel skulle söge Revange i Morgen".
Da sagde Peder Kudsk til ham, at han skulde tie stille, drog sin Kaarde og slog med den i Stenene, saa Gnisterne flöi af den. Disse to römte, men den tredie blev aresteret og der gik Dom over ham for "Aaraad". S. A. den 21 December. ... Otte Offuessen, Kleinsmed, Borger ibid., "vandt med Ed og oprakte Fingre, at den næste Söndag efter Hl. Korsdag nest forleden, da som fornævnte Abra-ham Offuessen og Engelbret Lauritzen bleve forligte om Kjöbmandskab i Rye at bruge, da lovede Engelbret Lauritzen forne A. Offuessen at holde hannem forskrevne Kjöbhandel fri der i Byen, at ingen skulde handle flere end han, efter derom Hs. Kgl. Mai. naad. Benaadning Engelbret Lau-ritzen meddelt var", derimod skulde Abraham Offuessen give ham ugentlig 2 γ danske. Anders Offuessen, Kleinsmed ibid., fremstod og vidnede, at han ogsaa var nærværende ved denne Over-enskomst.
S. A. Den 21 Januar faldt Peder Sörensen hos Michel Laussen Skipper, ned af en Trappe og slog sig ihjel. Hans Kammerat Öffli Jensen af Saldrop kastede sig over den Döde og raabte: "Hierte Broer lille huor er det fatt med dig, suar mig it Ord".
Jens Pedersen, Snedker, klagede over 3 Smedesvende, at de den 12 Marts mellem 12-1 om Nat-ten vare komne for hans Dör, og havde skjeldt ham for Skjelm og Tyv, og da han gik ud i Gade-dören fandt han En bevæbnet med et Stykke Jern, En med to store Sten og En med en Kaarde. Da han talte til dem, sagde den ene: "nu schall du faae Karen Grossdatters Knegte at see" og han slog i det samme til ham med Jernstangen saa han tumlede om paa Gaden og vilde være blevet end mere mishandlet, naar ikke Folk vare komne til.
3 Mai. Underfogden lyste to Dragoner Vold over, fordi at de den 13 April havde skudt gjennem Vinduerne i Sl. Mads Værns Gaard. Mads Vangvogter anklagede Niels Laussen paa Broberg, for-di han uden for Brobergs Port voldelig havde overfaldet hans Kone og ikke alene banket hende blaa og blodig, men endog kastet hende med store Sten, saa hun var nær död, fordi at hun havde villet hindre ham i at slaae hans Heste löse i en anden Mands Kornhave. Hun havde udæsket ham med at "Trads din tiuff och Schielm tör slaae" derpaa slog han hende, saa hendes Hue flöi af, og hvorpaa hun foer ind paa Niels og greb i hans Haar og Skjæg, derpaa stödte han hende fra sig, og saa gik hun sin Vei.
11 Mai. Loduig Guldsmed og Kone klagede over Anders Kruses Kone, Johanne Pallisdatter, hos hvem deres afdöde Datter sidst havde tjent, at hun var Skyld i hendes Död ved ideligt da at have mishandle hende med Hug og Stöd. Et Vidne sagde, at have hört Moderen sige til Datteren, da hun skulde berettes: "Datter lille nu kommer Præsten til dig, Du sehall inted klage offuer Johane Pallisdatter". Hun svarede: "Ney Moeder lille Jeg schall giöre ederss Willie och inted klage of-fuer hende".
Jens Oluffsen anklagede Niels Mikkelsen i Faarup og Niels Christensen i Kirkegaard i Sabro, (den 25 Mai) at de den
29 April paa Marken havde overfaldet ham med Vognkjeppe og mishand-let ham, saa han siden havde ligget til Sengs og spyttet Blod. Da Jens Olufsen var kommen lidt til sig selv igjen, forfulgte han og en anden Karl Bönderne, og da fik han flere Hug og tilsidst kastede Bönderne ham med Steen. Omsider maa det vel have fortrudt dem; thi de tilböde da den Fornærmede og hans Medfölger, at de maatte give dem ligesaamange Hug igjen, om det saa maatte blive derved. Den Bonde, der især var virksom, havde grebet Jens Olufsen i hans Skjæg med den ene Haand, medens han bankede ham med Vognkjeppen, sigende : "der schal fare en Dieffuel i Dig". Jens svarede: "gid det faar i Dig Selff".
Ebbe Jensen, Hattemagersvend, var bleven overfaldet af en Handskemager paa Graven og havde faaet et Slag i Hovedet med en "Hugdegen".
En Pottemagersvend og en Skræddersvend klagede paa en Rytter, en Maler og en Handskemager, at de voldelig havde overfaldet dem, og kastet dem til Jorden og slaaet dem blaae og blodige i Johan Fachs, Organistens, Forstue.
En Styrmand fandtes druknet uden Saarmaal. Den 9 Juli havde han været et Sted inde fra Kl. 6 og drukket omtrent 3 Potter Öl "och iche hand waar synderlig druchen". Laurs Kornmaaler vid-nede om denne Styrmand, P. Mogensen, at han havde hört ham indbyde Niels Præst paa en Pot Öl, og da de havde drukket den, da maatte Niels Præst betale den. "Siden waar han Pigen noget skyldig for Öll derfore beholt hun hanss hat for 8 β".
Sören Jensen Remmer, Borger, klagede over to Bönder af Horsleff, en Skomager og 2 Sadelma-gere af Aarhus, der paa Aalsöe Mark overfaldt ham og ilde mishandlede ham, da han var staaet af Vognen for at oplede sin Hat, der var afblæst. De kom fra Grenaa Marked.
5 October. Sören Rasmussen klagede over Christoffer Skoflikker, at han havde bidt ham en blaa og blodig Rift i hans ene Kind. 90 Personer, som dreve borgerlig Næring uden at have taget Bor-gerskab, bleve ind stevnede til at tage Borgerskab.
1672. 18 Februar. Rasmus Jörgensens Hustru havde sendt en Del Gods hen i Byfogdens Hus til Forvaring for en Sum, der skulde have været gjort Udlæg for hos hende i Mandens Fraværelse. Da Manden kom hjem, bragte han Penge og noget mere Gods hen til Byfogden til Afgjörelse af samme Gjeld, men da man var ifærd med at veie disse Ting, Kobber og Jern etc., kogte Galden op i hans Kone, der var fulgt med ham til Byfogdens Hus, og hun sagde denne mange Uqvems-ord. Da sagde Byfogden: "Quinde jeg vill iche schiendiss med Eder, gaar hiemb, ederss Mand kand vel udrette huad der paa Rettens Vegne er at bestille". Da svarede hun "at hun waar en erlig Dannequinde, en quinde waar en hoerre dottede hannem mange gange, och sagde hand schulle wisse hoerer og scharn sin döerre" , och derhos sagde, "at Christen Lauritzen havde berövet hen-des Huus". . . Derpaa bad Byfogden sin Pige at skaffe hende bort, hvilket hun ogsaa gjorde, men strax efter kom de begge ind igjen, og Pigen græd og klagede, at Rasmus Jörgensens Kone havde givet hende en paa Öret. Dette vedgik Konen, men sagde hun havde Ret dertil, saasom Pigen for-hen havde tjent hende. Saa maatte Byfogden sende Bud efter hendes Farbroder, Niels Nielsen, som skammede hende til at gaae hjem.
S. A. 28 Marts. Paulus Reinhardt Krahmer omtales som "Postmester her i Byen".
S. A. 27 Juni. Peder Jörgensen gik om Aftenen, Kl. mellem 9 og 10, med 2 Violinspillere foran sig fra Torvet (Emmervad ?) over Badstugade, Studsgade, ned til Enden af Middelgade, hvor han gik ind til Portholderen, Jens Hollender, og kom i Klammerie med Tolderens Karl, der efter no-get "Rykkerie" stödte sin Kniv i ham, hvoraf han döde.*)
*) Den 16 Octbr. 1673 fremförtes Jens Laussen Hollænder og hans Kone for Retten "ledig og löss" og be-kjendte, at de den Söndag, Bundj Jacobssen skulde have Bryllup, bröde en Fjel ud af Maren Mogensdat-ters Plankeværk ud til deres Gaard, toge Hvirvlen fra Dören, gik ind i Gaarden og Huset og bare hendes Skrin ind i deres Kjökken, bröd det op, og da de havde fundet en Nögle deri, gik de atter ind og lukkede hendes Kiste op og toge omtrent 100 Sldlr. i Rd. Sldlr., "Rytter och anden Myntt", hvilke de grove ned i en Have. J. Hollænder paaviste ogsaa omtrent 7 Sldlr. af sine egne Penge, som han havde gjemt for sin Kone i sit Bryggers. Disse tvende Forbrydere vakte udentvivl en höi Grad af Medlidenhed.
Saaledes skrev Stiftamtmanden fölgende: "Edle Höy Achtbahre och Velfornehme HEr Borgm och Raad, Da Jeg haffr be-kommet dieriss goede schriffuelsse anlangende tuende fanger, saa stiller ieg altingest til dieriss Egen goe-de betenchende, huorlediss dermet Christeligst och bæst kunde magis, thj den scharpeste Ret at bruge i Saadan ssager Siuniss betenchelig dennem paa Liffuet at straffe, menss huad dj ellerss Siuniss at dj schal Lide stiller ieg udj dieris Egen goede sensur och Willie, giör altid gierne huiss dennem til behagelig Thie-neste kand Were, och vil hermed haffue dennem under den Höyestis Beschiermelsse befallet, forbliffuen-de HEr Borgem och Raadss Beredwilligster, Mögelkier d. 22 Octb. 1673 Henrich Rantzov m. p. p. " Da de fleste af Magistraten ikke havde været tilstede, da Jens Hollænder og Hustru bleve examinerede, fandt Byfogden sig foranlediget til ved 2 Mænd at lade Enhver særligt forkynde en Advarsel, at de vilde indstil-le sig til Thinget efter Recessen den næste Torsdag, da der skulde falde Dom, "och i Dommen vere mig behjelpelig" d. d. 17 Octbr 1673.
Herpaa erholdt han et saa lunkent Svar, at han atter maatte tilstille dem den samme Advarsel ved 2 Mænd, og da svarede de, at Byen var begavet med de Privilegier, at Magistra-ten var Overdommer, og de vidste derfor ikke, om det tilkom dem at sidde Ret paa Bythinget, men nu vil-de de komme for denne Gang, til de kunde, faae indhentet nærmere Efterretning. Dommen faldt da den 6 November. . . . "och effter ssagens Beschaffenhed fordj det er det förste Som Videss her at dj wdj tiuffuerj er befunden" . . . saa tildömmes han at arbeide paa Bremerholm i Jern hans Livstid og hun "i Arbeide hen-diss Liffss Thid" . . .
- - - - -
S. A. 1. August. Felbereder Jacob Christensen var af de övrige Mestere hersteds bleven frataget den Bog, hvori de indförte deres Drenge, og Mestrene vedgik, at de havde gjort saa, indtil han beviste, at han havde aftakket fra Svendene til Mester. Desaarsag fremlagde han nu i Dag et skriftligt Vidnesbyrd d. d. Horsens den 1 Juli 1672, udstedt af Felbereder Iver Andersen fra Ha-derslev, at han for 32 Aar siden, som Svend havde været i den ældste Felbereders Hus i Aarhus tilligemed 2 Mestere (Svende?) af Flensborg, en af Kolding, en af Assens og flere, han ikke kun-de erindre, tilligemed alle de da levende Mestere, og da havde J. Christensen gjort "sin geböhr med afftachen fraa suene och til Mestere" . . . Da han siden yderligere beviste dette, saa faldt By-things-Dommen til hans Fordel og blandt andet: "Effter forberörte Leilighed sees iche forskrevne deres Samblede Mommesnach at komme J. Christensen i hanss Embede til nogen hinder". . . .
S. A. 19 September. Dirik Christensen, Hospitals-Forstander, lyser efter Sören Sörenssen, der havde havt en Hospitals-Gaard i Pierstrup, var römt fra den med Qvæg og andet, som til de Fat-tige var udlagt og ham til sin Bjerring betroet, og havde efterladt en stor Restans til de Fattige; desaarsag havde Hospitals-Forstanderen ladet ham sætte i Fængsel i Hospitalet, men nu havde han den 24 August gjennembrudt Mur og Dör i Hospistalet og var flygtet med en "Fæderlaas" om Benene. Tidligere tiltaltes Sören Hagssen af Egens, for at han den 22 Juli om Morgenen hav-de været paa Pierstrup Mark för Solen stod op, og havde afmeiet Rug-Sæden af 14 Agre, samt bortfört den paa 15-16 Vogne, han havde med sig", og dette var 8 Dage for andre Folk höstede.
1673. 3 April. Nicolaus de Brobergue Jur. utr. Licent. skjödede til Borgemester Jacob Michelsen en Kornhave liggende her ved Byen "uden Broberg", som var ham tilfalden i Arv efter hans Mo-der, hvilken med vestre Ende stödte paa Byens Forte, med söndre Side til Forten ved Mindet, og mod Östen til den Gröft ved Jörgen Juul Borgemesters Steengjærde og mod Norden til Doctor Matth. de Brobergue, hans Jord, tilligemed et öde Eie eller Byggested kaldet "Michel Bruns Eie", som mod Sönden stöder til Michel Bruns Datters öde Eie, mod Norden til Sal. Niels Bössema-gers Sted, mod Östen til bemeldte Toft og mod Vesten til Adelgaden paa Broberg.
S. A. 17 April. Velb. Jörgen Friis til Lindholm, Kgl. Mai. Befalingsmand over Örum, Vestervig og Dueholms Kloster, æskede Syn over den Gaard ved Borgeporten, hvori han residerer, (Marcus Bechs Gaard).
S. A. 1 Mai. Værten Christen Knudsen, Vintappersvend paa Stads Vinkjelder, aflagde sin skrift-lige Bekjendelse: "Efftersom jeg aff Kongl. Mai. Byefogedt her i Aarhuss er steffnet her til Tin-get, och Siden i Dag haffr veret i welachte Borgm Jesper Nielsenns Huuss huor jeg er foreholdet at schulle affligge schrifftlig (saa som ieg det nest Gudss hielp haffr at forssuare) huiss udj mit huuss imellem den 27 och 28 Martij (Skjærtorsdag og Langfredag) om Natten er passerit som er: Om Afftingen Klochen vaar ved 8 Slett Komb Nielss Pedersen, Jenss Jenssen Todbierg, och en fremmet Karl wed Naffn Mogens Kolding, begjerte it stob Öll, bekomb det ochssaa, och som wj haffde Saat it Lidet begjerte dj it Kort, som Peder Bödicher hente, effterssom ieg undschylte mig, at min Pige iche schulle hente noget Kort for dennem for denne Afftenss schyld, och da den tid dj bekomb Kortet, begjerte en aff dennem at ville lege Labeet, huortil jeg Suarede at jeg intet dermed wille haffue at bestille, och intet Legger jeg heller om Penge, Strax effter kom Jenss och Mogenss til at lege Labeet. Saa midlertid dj nu ssad och spilte refererit Jenss imod Mogenss nog-le ord dennem vaar imellem faldt i Kjöbenhaffn, huor ud offr djRachte i haaret aff huerandre, der effter fik ieg och Niels Pederssen dennem strax schild ad, och gaff huer Andre dieriss hender paa at möde for Porten om Morgenen for en degn. Der nu Klochen vaar wed 10 Slet och dj ey vilde gaa huer til sit, gich jeg i min Seng, och min Hustrue bleff oppe.
Min Hus-truess Beretning er ssaa huiss effter den tid passerit. Da Wanseet min Hustrue dennem tidt och offte paamindt at en huer wille gaae til sit, tilmed forholte dennem nogen tid Liuss, Jenss Jenssen lagde sig dereffter paa Benchen ved 3 Slet at Soffue, den Karl Mogenss Nielssen Kolding och Peder Bödicher bleff Siddendiss hoss huer Andre, effterssom den Karl Mogens iche wille gaae bort, for Löffte schyld hand och Jenss Jenssen haffde giort huer Andre, som offuen er meldt. Huiss oss begge tilssam-men er widre beuist, da om morgenen som det ringede til först predichen wognede jeg, och i det ssamme hörte at Peder Basballe (Kjöbmand) talte i Stoer Stuen, och spur-te om mig, huortil min Hustrue suarede at jeg laae i min Seng" . . . .
Peder Basballe spilte med Mogens om en Pot Bit-tervin eller to, og medens de drak den, kom Peder B. og Jens Jensen i Uenighed og gave hinan-den et Par Örefigen. Da Værten Kom ind, hörte han Jens Jensen sige til Peder B. "Jeg haffr faaet thoe Örefigen giff mig den 3 till, saa schal Du see huad jeg schal giöre" dermed tog han en "blot" Kniv og holdt i sin Haand, og stak den strax "blot" i sin Lomme igjen. Saa hvidskede Bödkeren noget til Peder B. og denne gik hen og tog Bödkerens Tingsel og sagde til Jens, at han kunde nu bruge sin Kniv.
Under alt dette bad Værten dem begge at være rolige, hvorpaa ogsaa P. B. lagde Tingselet fra sig, tog derpaa Glasset "och druch Jenss Jensen til".
I det samme bleve de igjen ueens og fik hinanden i Haaret. Da Værten havde reddet Glasset, og han med de andre var kommen imellem, saae de, at Jens havde en blottet Kniv i den oplöftede Haand, hvilken de vristede fra ham. I det samme gik Peder Bödker imellem, holdt da en dragen Tællekniv i den höire Haand, lagde den venstre Haand paa Jens Jenssens Pande og sagde: "huo ssom taber den staar jeg med". Derpaa tog man ogsaa Kniven fra ham. Peder Basballe saae sig i Speilet, at han var lidt kradset ved Næsen, da vendte han sig til Peder Bödker, sigende: "denne Action haffr du wolt", og gav ham i det samme et Slag paa Hovedet. Peder Basballe skammede sig for at gaae over Gaden formedelst bemeldte Rift og gik derfor ind i Bagstuen, hvorhen Vær-ten fulgte ham, fordi han ikke vilde være hos de andre. Imidlertid kogte Galden op i Jens Jensen, han greb Peder Bödker i Haaret og slog ham til Jorden, sigende: "det schall Du haffue for denne Clamerie som du haffr begynt imellem oss toe". Værten kom til og fik ham paa Benene, og da kunde han neppe staae for Drukkenskab. Da han nu vilde gaae hjem og stod ved Dören ud til Forstuen, löb En til ham, saa han styrtede næsegruus ud i Forstuen, og da var det allerede höit op paa Formiddagen o.s.v.
1674. 26 Marts. Jens Lassen, Raadmand og Henrik Molboe, Kjöbmand (eller Skipper) havde nogle Ord sammen (ved Mindet), og fik hinanden i Haaret, hvorved Jens Lassens Hat og Kalot kom af og Henrik Molboes Hat kom ogsaa af. Da de havde slaaedes lidt med hinanden, gik man imellem og skildte dem ad.
S. A. 4 Juni. "Rassmuss Christenssen Smid Borgr her i Byen Eschet Winde. For Retten frembstod forne Rassmuss Christenssen Smid, Och effter at hanss forrige Suend Sören Pederssen nu her for Retten, waar tilstede gaff Rassmuss Smid tilkiende huorlunde hand hannem Wdj Raadhuuss Kiel-deren for nogen ssin imod hannem begaaede Faut och forsseelsse haffde ladet indssette och An-holde, Och hand nu igien haffde fornöyet och tilfridtz Stillet forne Rassmuss Smed for ssamme Forsseelsse, doeg met Slige Wilchor at Sören Pederssen Sig straxen her fraa Byen och aff Landet schall begiffue, Och iche udj Landet lade ssig finde wdi Fire Aar, Saa frembt hand iche paa nye Wil angribess och straffis, Och effter ssamme Fire Aarss forlöb Saa frembt hand ssig her i Landet igien achter at begiffue, bringe met ssig Loulig Beviss at hand ssig och Jmedlertid Erliggen haffr schichet och forholdet, Thj Anbelofft och tilforplichtet forne Sören Pederssen ssig i alle maader at forholde ssom forschrt Staar.
Dernæst frembstod och nu her for Retten Anne Rassmussdtr Anderss Pederssen Kleinssmids hustrue, Som har weret medwidere udj forne Sören Pederssens forsseelsse, Och Anbelofft ssaa frembt hun i nogen Maader worder offuerbeuist ssig wretmæssig at forholde her effter da tilforplichtet hun sig at lide effter Öffrighedens Sigelsse, och nu straxen Aarhuuss Bye at Römme. Och stoed forne Rassmuss Christenssen Smed, Sören Pederssen och Anne Rassmussdtr met hin Anden och de Otte Mend til Wedermælle der dette Winde udgich". Den 1 Octbr tiltaltes Sören Pederssen paa ny, fordi han blev gaaende her iByen "och hannem" (hans forrige Husbonde Rassmuss Christenssen) "brauerer". Nu dömte Byfogden ham paa hans Forpligt (af 4 Juni), enten at römme Byen og Landet eller at anholdes og fængsligen straffes paa Kroppen.
S. A. 16 Juli stevnedes Albert Jbssen til Ruegaard i Framlev Herred.
S.-A. 13 August. Claus Duus, Feldskerer, æskede Vidne og beviste med Vidnet Karen Villads-datter, at da han i Mandags 8 Dage var inde "til hendes", hörte han et Raab i Gaden, og da löb han ud fra fra hende. Vidnet saae, at han löb hen til Jörgen Vævers Dör, tog da fat i sin Kones Skjört og trak hende baglends ud af Dören. Item at Jörgen Vævers Kone raabte: "derssom min Mand haffde iche werit ssaa schulle ieg giort Kaal paa hende", og at Claus Duus bad dem drages til Minde. Ligesaa vidnede de andre Vidner.
S. A. 13 August. Christen Jensen, Sognepræst i Viby, lod lyse i Hegn og Fred en ham tilhörende Skov, Thingskoven kaldet.
S. A. 27 August. Jens Dynessen af Elsted kjörte ud af Studsgade for at drage gjennem Fægyden hjem, og kom til at kjöre paa Studsporten (stod formodentlig ved Bager Sperlings) og kjörte Sta-belen af Porten. Da han havde hjulpet Portbetjenten, Niels Vinter at sætte den i igjen, sagde han, at hans Sadel og Svöbe vare borte. Disse Ting fik han igjen og vilde kjöre, da kom Broderen Rasmus Dynessen af Noring til og gav Skjeldsord, hvorpaa Betjenten bad ham fölge med til Bor-gemesteren; men det vilde han ikke. Saa kom han i Slagsmaal med Betjenten, og de kom om-kuld, da raabte R. Dynessen : "Komb met Klingen Broder", da kom Broderen med en Kaarde og sagde til Niels Vinter "nu schal Du faae en Wlöche", men en Kone, som var hos, viklede sit For-klæde om sin Haand, greb fat om Kaarden, saa han ikke kom til at slaae, og derpaa kom Bysven-dene til etc.
S. A. 26 November. Abraham, Kobbersmed, klagede over Johan Fach, Organist, at han den 15 November, da han var gaaet ind til ham for at klage over, at hans Koe og Gjæs havde afædt hans Kaal, havde svaret: "da Kunde han det betalle, och ssagde gach ud aff min Dör, Du schalt faa Dieuelen, och med det ssamme gaff mig' en Örefigen". Derpaa kom de sammen og Johan Fach raabte til "hanss bessoffuede Quinde Anne Dinusdatter", at hun skulde hjelpe ham, hvortil hun sagde: "Ja Gud schal ieg Saa", greb ham i Haaret og rykkede ham baglænds, saa han faldt om-kuld med Joh. Fach, hvilken sidste slap lös og sagde "holt hannem nu fast, nu vil ieg sslaae han-nem ihjel", greb derpaa et Bismer og tilföiede ham nogle Buler og blodige Saar i Hoved, Ansigt, paa Brystet og Lemmerne etc. Jo h. Fach svarede, at det var Lögn, han sagde, at han var en uro-lig Mand, som 5 Gange havde overfaldet ham i hans Hus, en Gang med en Kaarde, en Gang med en Fork etc., og man kunde ikke regne hvad han sagde, da han næsten altid var fuld af dansk Brændeviin etc. Da Abraham Persche, Kobbersmed, ingen Vidner havde, svore Sandemændene Joh. Fach fri for Vold.
S. A. 24 December. Blandt adskillige Spörgsmaal Borgemester og Raad lod forelægge Jacobus Gesius, Apotheker, var ogsaa det: hvorfor han ikke havde taget Borgerskab, som hans Formænd, Apothekerne, för ham havde gjort. Han sagde, at han havde boet her i Byen i 14 Aars Tid, og at man ikke för havde spurgt ham om sligt. . . .
1675. 12 Februar. Christen Christensen ved Aaen klagede sig om Aftenen den 27 Januar, at han havde ont og forlangte at ligge alene. Han sagde at han havde ingen Ro i Sengen; omsider blev han stille. Konen satte sig at sove paa en Stol. Lidt efter vaagnede hun derved, at Dören da blev slaaet haardt i. Da hun lyste ind i Sengen, savnede hun Manden, hvorpaa hun löb ud paa Gaden og kaldte paa ham. Da kom han op ad Laagen fra Aaen og var vaad. Han sagde at han var falden i Aaen. Da hun bemærkede at han blödte, tilstod han, at han havde stukket sig med en Kniv (2 Saar over Navlen, 1 Saar under Navlen og 2 Saar i Pungen).
Mange Vidner forklarede, at han havde sagt det var kommen deraf, at om Aftenen, da han vilde gaae hjem, var der kommen en sort Kat, som havde löbet foran ham og imellem hans Been, hvorover han var da bleven saa for-skrækket, at Haaret reiste sig paa hans Hoved. "Det har veret Dieffuelen", sagde et Vidne til ham, men han svarede, at det havde været Maren Mogenssdatter paa Thunöe. Chr. Christensens Ko-nes Stiffader vidnede, at 8de Dagen för denne Ulykke skeete, var Præsten paa Thunöe, Hr. Chris-ten, kommen ind til Chr. Christensen og havde sagt til ham: "Er J intet Reed for hende paa Thun, Maren?" dertil han svarede Nei; og saa spurgte han Konen "om hun intet var Reed for hende?" hvortil hun svarede Nei; hun kjendte ingen paa Thun".
S. A. 4 Marts. Hans Nielsen Kandestöber, Kæmner, æskede förste Ting til Dele over 47 forskjel-lige Personer, der opholdt sig her i Byen og dreve borgerlig Næring uden at have taget et Borger-skab.
S. A. "Fredagen den 25 Juni, som er næste Sögnedag efter St. Hans Dag." Christen Andersen Skomagersvend, vidnede, at da han i Söndags 8 Dage stod i sin Mesters Dör, om Aftenen om-trent Kl. 9, da gik Nicolaus Handskemagers 3 Svende forbi, og de to havde "blotte Degener" i Hænderne og de huiede og holdt sig lystige. Da sagde han til dem: "det waar Ret Karle i holder Eder lystig, dertil dj svarede Jo dj gjorde". Da de vare komne et Stykke bort, hen til Byfogdens Port, raabte de til ham: "Huad vil din Hunssfott?" hvortil han svarede han var ingen Hundsfot "dj maatte vere det Selff" og da han kom hen til dem, og havde hilst paa dem, da havde de to dragne Degener og den tredie havde Sten i Armen, og de sagde, den Ene: "Ret nu da schal jeg stiche dig ihjel", den anden: "Ret nu schal jeg slaae Dig ihiel" Og derpaa slog de efter ham og ramte ham i Ryggen med en Sten, men saa kom der flere Folk, og reddede ham fra videre Skade.
Hübertz
contents documents contributed by Henning
H. Jacobsen, Risskov, Denmark
dnkcen
Site Map created December 3 2005 Hugh Watkins